Det Indre af Throndhjems Domkirke

Merknad: Billedtekst av Peter Christen Asbjørnsen (1812 - 1885):

Da en selv nogenlunde tilfredsstillende Fremstilling og Beskrivelse af Throndhjems Domkirke langt vilde overskride Grændserne for Texten til dette Værk, tillade vi os at henvise til de ovenanförte Værker af Schöning og Schwach, og anföre efter den Sidste Fölgende om Koret som den pragtfuldeste Deel af Kirken.

"Indtil en Höide af 31 1/2 Fod har Koret en dobbelt Indfatning, som dannes af den indre Omgivelse og Korets ydre Muur; Bredden imellem disse to Indfatninger, mellem hvilke man kan gaae Koret rundt, er 6 á 7 Fod. Loftet over denne Mellemgang er hvælvet i Spidsbuer, der bæres af Söiler, som udspringe deels fra Korets indvendige Omgivelse, deels fra dets ydre Muur. Disse Söiler have ligesom de, der bære Listerne paa den indvendige Omgivelses indre Side, været af Marmor; nu ere de fleste af Træ.

I Aaret 1818, da Kirken ihast skulde oppudses til den forestaaende Kroning, overströg man samtlige Piller, for at egalisere dem, med Kalk. Sporene af dette jammerlige Palliativ, som höiligen smager af Vandalisme, ere nu fordetmeste udslettede. Da Koret i 1834 fik en ny Hvælving af hugne Stene istedetfor den forrige, der var af Muurstene og begyndte at falde ned, blev ogsaa Kalken ved Opblödning og Afskrabning borttaget fra Piller og Forsiringer. Men endnu staae mange revnede, med Jernbaand sammenholdte Marmorpiller og endnu flere Træpiller igjen og vente paa Restauration af en Tid, der maatte have mere Sands for Vedligeholdelsen af Fortidens Pragtbygninger og Mindesmærker, og mindre Ringeagt for Velanstændighedens Fordringer, end den Tidsalder, hvori Marmorpillerne remplaceredes med Træstötter.

Midt for den östre Side af Korets indvendige Omgivelse, og saa langt fra denne, at man bekvemt kan gaae mellem den og Altaret, staaer nu Kirkens Altar. Paa dette stod indtil for nys en Altartavle, som ifölge Schöning blev færdig 1745 og kostede omtrent 600 Rd. Den forestillede i meget maadeligt Maleri Korsfæstelsen, og nedenunder samme Nadveren. Nu er denne Altartavle, der som et Skjermbræt afdelte Koret og udelukkende Lysningen af dets östre Vinduer, tilligemed Træfigurerne borttagen. En af Thorvaldsen foræret original Gibsafstøbning af hans kolossale Christbillede er opstillet paa Altaret og et i Höide med samme dertil opmuret Fundament.

Under sit Ophold i Throndhjem i 1835 skjænkede Hs. Majestæt Kong Carl Johan Kirken de 12 Apostle, som i Stockholm udarbeides af Billedhugger Michelsen.

I Koret, som den fornemste Deel af Kirken, er det sandsynligt, at Stövet af de norske Konger, som efter Historiens Vidnesbyrd ere begravne i Throndhjems gamle Kirke, hviler. Disse ere, foruden Olaf den Hellige, om hvis Levningers Skjæbne ovenfor er handlet, hans Sön Magnus den Gode, Olaf Kyrre, dennes paa Dovre 1094 döde Brodersön, Haakon Magnussön, og hans Sönnesönner Olaf Magnussön, död 1116 og Eysten Magnussön, död 1122, Haakon Hærdebred, som efter at være falden i Slaget ved Sækken 1162, blev först begravet i Romsdalen, siden af Broderen Sverre fört til Nidaros og begravet i Kirken; endelig Guttorm Sigurdssön, död 1212, og Inge Baardsön, död 1217, samt den mægtige Mand Erling Skakke, der faldt i Slaget mod Sverre paa Kalveskindet 1179, og Hertug Skule, der 1249 blev hjelslaaet ved Helgesæters Kloster, som laa omtrent ligeover for Domkirken paa den sydlige Side af Nidelven, og hvoraf der indtil for faa Aar siden endnu vare nogle Spor tilbage. Paa hvilket Sted i Koret enhver af disse Konger har været begravet, lader sig ikke angive.

I Mellemgangen mellem Korets indre Omgivelse og det söndre Kapel i den ydre Muur findes en Ligsteen over en Aqvinus eller Haakon; og det er ikke urimeligt, hvad Klüver pag. 6 antager, at Haakon Hærdebred er begraven der. Den saavel af Schöning i Anhanget til Domkirkens Beskrivelse pag. 92 som af Klüver pag. 2 omtalte Steen, som nu findes i selve Koret ved söndre Side af Altaret, og hvorpaa Levninger af Navnet Magnus have været at see, har maaske forhen ligget lige ud for Altaret, hvor Klüver ved at optage Gulvet og undersøge Grunden fandt en af hugne Talkstene sammensat stor Kiste, hvori et Skelet. Thi da Magnus den Gode, som först var begraven i Clemenskirken, paa hvis Höialtar dengang hans Faders, Olaf den Helliges Skrin stod, blev flyttet derfra til Christkirken paa samme Tid som Olafs Skrin flyttedes didhen, er det rimeligt, at han, som Olafs Sön, har faaet den fornemste Begravelsesplads foran Christkirkens Höialtar, da Olafs Skrin sattes derpaa.

Konger og prominente personer i teksten ovenfor som er gravlagt i Nidarosdomen:

Wikipedia: Olav den Hellige (d. 1030) Wikipedia: Magnus den Gode (1024 - 1047) Wikipedia: Olav Kyrre (d. 1093) Wikipedia: Håkon Magnusson Toresfostre (ca. 1068 - ca. 1094) Wikipedia: Olav Magnusson (1099 - 1115) Wikipedia: Øystein Magnusson (1088 - 1123) Wikipedia: Håkon Herdebrei (1147 - 1162) Wikipedia: Guttorm Sigurdsson (1199 - 1204) Wikipedia: Inge Bårdson (1185 - 1217) Wikipedia: Erling 'Skakke' Ormsson (1115 - 1179)